Uldstuen har fået nyt tag

I juni måned blev det meste af Uldstuens gamle tangtag fjernet - et tangtag, der nogle steder var mellem 200-300 år gammelt! De gamle spær viste med al tydelighed, hvor tagkonstruktionen var ældst. Her var spærene nemlig sorte.
Øens moderne tængehold har nu lagt 100 tons tørret ålegræs på den gamle Læsø-gård. Gården kan besøges på Danzigmannvej 6 i Gl. Østerby på Læsø.

Og ligesom træets årer fortæller om træets alder, kan vi fra de tykke lag tang afkode perioder, hvor taget har været gennemvådt, hvor tit nyt ålegræs blev tilføjet, og hvordan de smukke blomstervækster på de ældgamle tage har sat deres tydelige og dybe spor i materialet.

Arbejdet er hårdt og støver meget. Og de såkaldte vasker, som sikrer, at de mange tons tørret ålegræs ikke glider ned, blev i gamle dage vredet af stærke Læsø-kvinder. Og det var sandsynligvis kvinderne, der udviklede den særlige vrideteknik, inspireret af arbejdet med uld.

Stedet fungerer i dag som Uldstuen, hvor Lissi og Bertel Fog lever deres liv under det imponerende tangtag - med uld og strikkedamer over hele Danmark. Og nu også med en gammel tanggård, der er ved at få snoet nye klæder.

Læsøs tangtage - Uldgården Læsøs tangtage - Uldstuen Læsøs tangtage - Uldstuen