Ålegræs og miljøet

Det er ålegræs, der bruges til Læsøs tangtage. Og det er en art havgræs, som kun kan vokse, hvis der er klart vand og dermed en god vandkvalitet.

Efter at en sygdom ramte ålegræsset i de danske farvande i 1930'erne, har ålegræs haft svært ved at genetablere sig.

Den stærkt øgede udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand fra 1960'erne og frem førte til opblomstring af alger i de danske farvande og dermed stærkt reduceret sigt om sommeren.

Derfor har der i snart et århundrede været væsentligt mindre ålegræs i hav og fjorde i forhold til tidligere. Men i takt med at vandkvaliteten i de danske havområder bliver bedre, burde det medføre, at ålegræsset langsomt breder sig.

Ålegræs er en god indikator for, hvordan vandmiljøet har det. Ålegræs spiller en vigtig rolle i kystvandenes økosystemer som yngel- og opvækstområde for fisk og bunddyr.

Natur- og Landbrugskommissionens arbejdsgruppe for kvælstof skrev i 2012, at ”selv om udbredt ålegræs er en ønsket tilstand og på lang sigt vil vise, om miljøindsatsen har virket, er ålegræs ikke en god indikator til løbende at vise, om indsatsen har resulteret i en forbedret miljøtilstand. Der er derfor brug for supplerende indikatorer”.

Med andre ord: Det tager lang tid at reetablere. I mellemtiden udføres der forsøg med at hjælpe naturen på vej ved at så og udplante ålegræs i bl.a. Odense Fjord. 

Det ålegræs, der bruges til tangtage, er overskud, som skyller i land, især i sensommer og efterår. Ålegræs er grønt året rundt, og i takt med ny vækst smider vandplanterne de overskydende græsstængler.