Tangshelter

Vrid en vask – tæng et tag – Kom og vær med!

I år fik vores gæster mulighed for at deltage i arbejdet med at bygge et shelter med et rigtigt tangtag – efter præcis samme teknik, som man brugte på de gamle tangtage i 1700-tallet, og med samme bæredygtige og stærke materiale: ålegræs.

Shelteret bygges efter samme tegninger som de øverste ca. 2 meter af et traditionelt tangtag. Vikingetømrer Arne står for tømrerarbejdet med shelterne, som naturligvis bygges efter de gamle teknikker.

Shelteret står nu ved Museumsgården, hvor der er mulighed for at overnatte.

Projektet er et forsøg, som er etableret i 2021 som et samarbejde mellem Læsø Museum, Læsø Saltsyderi, Læsø Kommune, Læsø Tangtage og tængemand Henning Johansen.