Ålegræs som byggemateriale

Fibrene i ålegræs minder om uld, og materialet isolerer omtrent lige så godt som mineraluld. Det er næppe tilfældigt, at både sten- og glasuld har fået ”uld” som en del af navnet, skønt det absolut intet har med uld at gøre.

Egenskaberne i ålegræs minder på flere måder om uldens: Dels er der god isolering i det, og dels kan det tvistes sammen – ligesom uld kan spindes og filtes – til fx de vaskere med ”haler”, som er det absolutte særkende ved Læsøs tangtage.

Da Søren Ryge lavede TV-program om tangtagene, fik han tængemanden til at tviste et langt tov, som efterfølgende blev brugt som sjippetov til stor fornøjelse for de mange børn, der fulgte TV-optagelserne ved Hedvigs Hus.

Ålegræs minder som byggemateriale om hør, hamp og træuld; alle naturmaterialer, der isolerer godt.

Fordelen ved ålegræsset er bl.a., at det ikke kan brænde eller rådne, fordi det er naturligt imprægneret med salt. Saltet modvirker desuden svampeangreb.

I Tyskland bruges ålegræs i langt højere grad end herhjemme til isolering. Tyskland er generelt længere fremme inden for bæredygtigt byggeri end Danmark. Så produktion og forarbejdning af ålegræs er mere industrialiseret end herhjemme, hvor kun tre personer samler dette materiale ved stranden for derefter at tørre og presse det til videresalg.

Størstedelen af den danske ålegræsproduktion på cirka 250 tons går til Læsøs tangtage. En lille del går til mønninger på stråtage og en anden, mindre del til isolering i bæredygtigt byggeri.

Ålegræs er en begrænset ressource, men da det er overskuddet, der samles ind, har en udnyttelse af ressourcen ingen negativ effekt på udbredelsen.